Min største forfatter-milepæl indtil nu

Med mit manuskript “Mejse og Joe Joe” er jeg gået videre i finalen i Skriverejsens Calibat-konkurrence. Af alle de indsendte manuskripter har forfatter Lene Dybdal udvalgt 5 historier (hvoraf min er den ene), der alle bliver sendt til forlaget Calibat, der så udvælger den endelige vinder til udgivelse.

“Mejse og Joe Joe” er en lille filosofisk hverdagshistorie om venskab og mod, fortalt for piger og drenge 10-12 år.

Mejse og Joe Joe fik disse ord med på vejen:

For en helt unik forfællerstemme og et unikt og ganske særligt par i hovedrollerne. For indlevelse i den svære kunst at finde en rigtig ven. For en rørende og velfortalt hverdagshistorie. Da nominerer jeg “Mejse og Joe Joe” af Line Søndergaard.

Lene siger videre:

Det var en ganske rørende historie, og jeg under jer alle sammen at læse den. jeg måtte simpelthen tudbrøle bagefter, så min mand måtte hente kleenex til mig. Det var en vildt fed og rørende historie som jeg rigtig godt kunne lide.

Der er brug for alle slags….

Jeg er meget stolt og meget overrasket over nomineringen, og helt vildt glad. Selvom jeg nok ikke vinder, så ved jeg nu, at min historie har potentiale, og jeg vil derfor naturligvis arbejde videre med den indtil den dag et forlag siger JA TAK.

Jeg er sikker på, at mange børn vil kunne se sig selv i Mejse og/eller Joe Joe, og jeg håber at nogen af dem vil lære at tænke, at verden har brug for alle slags mennesker, både de stille og tænkende og dem, der snakker og fylder meget – og alle andre slags. At man er den, man er, og det er godt 🙂

Hermed en lille update på min seneste optur i mit spirende forfatterliv med håbet om, at der også er plads til min slags historie derude blandt bøgerne.

 

One Reply to “Mejse og Joe Joe er videre i finalen”

  1. Mejse og Joe Joe vandt desværre ikke, men den fik gode kommentarer med på vejen. Lene har anbefalet mig at forsøge hos forlaget Carlsen, så nu vil jeg gå i gang med at forfine historien lidt på enkelte punkter, og så sender jeg den til Carlsen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.