Her får du de 2 bøger og 1 podcast, der særligt har motiveret mig til at handle aktivt på min drøm om at skrive en bog. Jeg tør ikke længere lade være.

For 7 år siden fik jeg ideen til min første rigtige historie, som blev sendt til første forlag på listen lige inden nytåret 17/18 – 44 år gammel. Lige så længe jeg kan huske, har jeg ønsket at skrive en bog en dag, så hvorfor skulle der gå så lang tid? Det er der mange forklaringer på. Dem får du ikke her, men du får en lille liste over et par gode bøger og en vidunderlig podcastserie, der har hjulpet mig i gang og motiveret mig til at handle på min drøm og få skrevet den bog færdig. Ingen af de tre anbefalinger handler om at skrive. De handler mest om at være proaktive, om at tage livet alvorligt og gøre en forskel.

Bog: Syv gode vaner – af Stephen R. Covey

Med “Syv gode vaner” får du – blandt meget mere – hjælp til at samle tankerne om, hvad det egentlig er, du gerne vil med dit liv. Hvad er vigtigt for dig?

Du skriver din egen flyveplan, så du altid kender retningen og kan vende tilbage, hvis du kommer ud af kurs. Det gør virkelig en stor forskel.

Bogen kan købes her: https://www.saxo.com/dk/syv-gode-vaner_stephen-r-covey_haeftet_9788702077797

Podcast: The School of Greatness – af Lewis Howes

Lewis Howes har lavet en fantastisk motiverende podcastserie, hvor han særligt samtaler med succesfulde iværksættere om vigtige ting i livet. Mange af udsendelserne handler om, hvordan man kan leve sin drøm, drømme stort, leve bedre og gøre en forskel. Jeg elsker hans afrunding af hver podcast, hvor han slutter med ordene:

Get out there and do something GREAT

Du kan finde hans podcast her: https://lewishowes.com/blog/

Bog: Slug frøen – af Brian Tracy

Ind i mellem kan det blive ubehageligt at skrive. Fordi det er besværligt, og jeg tvivler,  ved ikke om det nytter. Kan du også have det sådan? Så er det nemt at lade være med at gøre noget, smide sig i sofaen og udrette absolut intet. Men jeg ved, at det er vigtigt for mig at skrive. Det er et behov, jeg har. Jeg må sluge opgaverne efterhånden som de dukker op. De største og vigtigste og ækleste først.

Slug frøen

Bogen kan hentes her: https://www.saxo.com/dk/slug-froeen_brian-tracy_lydbog-download_9788702216356

 

500x0 - Tør du handle på din drøm?9781623365967 - Tør du handle på din drøm?ODcwOTcwLWJhc2lzOjI5NjUzODYw - Tør du handle på din drøm?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.